Det finns en viss granskning och skepticism kring det, där män som uttrycker längtan, är emotionella eller konstnärliga stämplas som 'performativa', men samtidigt är varje trend som uppmuntrar män att vara mer öppna med sina känslor något positivt i mina ögon. Jag tycker att det är fascinerande att se hur den intensiva, obesvarade längtan som länge varit en hörnsten i queer storytelling sipprar in i mainstream-medier som är mer heteronormativa, vilket vi sannolikt kommer att få se i Emerald Fennells tolkning av Wuthering Heights. (12 feb 2026, diskuterar trendens potentiellt performativa natur och dess rötter i queer storytelling.)
| Det er en viss granskning og skepsis knyttet til det, der folk stempler lengtende, emosjonelle eller kunstneriske menn som «performative», men samtidig er enhver trend som oppmuntrer menn til å være mer åpne med følelsene sine, en god ting i mine øyne. Jeg synes det er fascinerende å se hvordan den intense, ubesvarte lengselen, som lenge har vært en bærebjelke i skeiv historiefortelling, siver inn i mainstreamen av mer heteronormative medier, slik vi sannsynligvis vil se i Emerald Fennells tolkning av Wuthering Heights. (12 feb 2026, diskuterer den potensielt performative naturen til trenden og dens røtter i skeiv historiefortelling.)
| Der er en vis grad af granskning og skepsis omkring det, hvor folk stempler længselsfulde, følelsesladede eller kunstneriske mænd som 'performative', men samtidig er enhver tendens, der opmuntrer mænd til at være mere åbne omkring deres følelser, en god ting i mine øjne. Jeg synes, det er fascinerende at se den intense, ulykkelige længsel, som længe har været en grundsten i queer-fortællinger, sive ind i mainstreamen af mere heteronormative medier, som det vi sandsynligvis vil se i Emerald Fennells fortolkning af Wuthering Heights. (12 feb 2026, i en diskussion om tendensens potentielt performative natur og dens rødder i queer-fortællinger.)
| There’s a certain scrutiny and scepticism around it, with people labelling yearning, emotional or artsy men as ‘performative’, but at the same time, any trend that’s encouraging men to be more open with their emotions is a good thing in my eyes. I think that it’s fascinating to see the intense unrequited longing that has long been a staple of queer storytelling seep into the mainstream of more heteronormative media, such as what we’re likely to see with Emerald Fennell’s take on Wuthering Heights. (12 feb 2026, discussing the potential performative nature of the trend and its roots in queer storytelling.)
|