Det vi må huske på er at studentene er fordelt på tre ulike steder - Mo i Rana, Stokmarknes og Bodø. I tillegg er det et privatmarked som varierer mellom de ulike studentbyene, slik at byer som ikke har et privat leiemarked da også vil ha et høyere antall studentboliger. Så situasjonen er ikke så svart som tallene kanskje tilsier, men det er klart at det er krevende. (30 jul 2013, kommentar om boligsituasjonen ved Universitetet i Nordland)
| | Det vi må komma ihåg är att studenterna är fördelade på tre olika orter - Mo i Rana, Stokmarknes och Bodø. Dessutom finns det ett privat marknad som varierar mellan de olika studentstäderna, så att städer som inte har en privat hyresmarknad också kommer att ha ett högre antal studentbostäder. Så situationen är inte så svart eller vit som siffrorna kanske antyder, men det är klart att det är krävande. (30 jul 2013, kommentar om bostadssituationen vid Universitetet i Nordland)
| Det vi må huske på, er at de studerende er fordelt på tre forskellige steder – Mo i Rana, Stokmarknes og Bodø. Hertil kommer et privatmarked, der varierer mellem de forskellige studiebyer, så byer, der ikke har et privat lejemarked, også vil have et højere antal studenterboliger. Så situationen er ikke så sort, som tallene måske tilsiger, men det er klart, at det er krævende. (30 jul 2013, kommentar om boligsituationen ved Universitetet i Nordland)
| What we must remember is that the students are spread across three different locations - Mo i Rana, Stokmarknes, and Bodø. In addition, there is a private market that varies between the different student towns, meaning that towns without a private rental market will also have a higher number of student housing units. So the situation is not as bleak as the numbers might suggest, but it is clearly challenging. (30 jul 2013, comment on the housing situation at the University of Nordland)
|