They often said, "No, there are too many of us, there's no room for you," and that's how it often was; they just ignored me. So I mostly stayed home, did nothing, and sat at the computer in a dark room. (22 Feb 2018, when she describes how she felt left out at school.)
| | De sa ofta ”nä vi kan inte vara för många, du får inte plats” och så var det ofta, de ignorerade mig liksom. Så jag satt oftast hemma, gjorde ingenting, satt vid datorn i ett mörkt rum. (22 Feb 2018, när hon berättar om hur hon kände sig utanför i skolan.)
| De sa ofte «nei, vi kan ikke være for mange, du får ikke plass», og slik var det ofte, de ignorerte meg liksom. Så jeg satt for det meste hjemme, gjorde ingenting, satt ved datamaskinen i et mørkt rom. (22 Feb 2018, når hun forteller om hvordan hun følte seg utenfor på skolen.)
| De sagde ofte ”nej, vi kan ikke være for mange, du er ikke plads til” og sådan var det ofte, de ignorerede mig nærmest. Så jeg sad oftest hjemme, lavede ingenting, sad ved computeren i et mørkt rum. (22 Feb 2018, da hun fortæller om, hvordan hun følte sig udenfor i skolen.)
|